Super show til seje unger

Kender du gymnastikgruppen fra Århus kaldet Flying Superkids? Det talentfulde gymnastikhold startede som et ganske almindeligt gymnastikhold tilbage i 1967 og har siden udviklet sig til et af de helt store navne i gymnastikverden.

Gymnastik lyder måske ikke som et sindsoprivende eller unikt fænomen, der tilhører specifikke danske hold, men den ambitiøse Århusgruppe har taget 35 lande med storm! Flying Superkids leverer et enestående gymnastikshow, der består af både dans, rytmik, breakdance, saltoer og spring på kryds og tværs. Showet er yderst familievenligt og vil egne sig perfekt til familier, der har aktive børn.

Du kan læse mere om Flying Superkids billetter her.

Et hold med sunde værdier

En af de særlige ting, der gør en gruppe som Flying Superkids populær, er deres sunde værdier. Mange børn drømmer om at blive en del af det særlige hold, men dette er kun muligt, hvis man bor i Århus eller tæt på. Dette er ikke en politik, der er opfundet for at give geografiske fordele, men en beslutning, der er truffet, fordi gruppen ikke ønsker, familier går ”død” i transport, hvis de kommer langt fra.

Det giver nemlig sig selv, at man må træne hårdt og flere gange om ugen, hvis man ønsker at dyrke gymnastik på det plan, som holdet gør. Og da man ikke ønsker at lange køreture og besværlig planlægning skal tage det sjove fra idrætsgrenen, har man altså valgt at indføre denne politik.

Det er i det hele taget vigtigt for foreningen omkring Flying Superkids, at de børn, der deltager, er der fordi, de har lyst til at dyrke gymnastik og ønsker at være en del af et seriøst miljø, hvor der optrædes over hele verden, men hvor leg stadig er et unægteligt element i træning og show.

Prøv selv kræfter i Århus

Har du et barn, der ønsker at se, om han eller hun kunne blive en del af Flying Superkids? Så kan de få tjekket talentet i Gymnastikgården i Århus, hvor der træner såkaldte talenthold, man kan blive optaget på. Det er naturligvis kun de bedste, der får lov at blive Flying Superkids, men sjov og leg er alle velkommen til.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *