Sådan fejrede man fastelavn i gamle dage

Fastelavnsfesten er oprindelig en religiøs fest, der stammer fra middelalderen og er noget anderldes end i dag. Dengang var børn for eksempel slet ikke inviteret med til festen

Børnene plager om nye kostumer. Fastelavnsrisene er dekoreret med slik og kulørte bånd og kalenderen er fyldt med arrangementer, hvor katten skal slåes af tønden. Smukke kroner skal uddeles til kattekonger og -dronninger. Og der er præmier for bedste udklædning.

Sådan foregår det i dag. Men nutidens eventyrlige prinsesser og seje supermænd ville formentlig få fastelavnsbollen i den gale hals, hvis de vidste, hvilke traditioner man tidligere dyrkede omkring fastelavnsfesten der oprindelig er en religiøs fest, der stammer fra middelalderen. Dengang var børn faktisk slet ikke inviteret med til festen.

Tøndeslagning

I gamle dage slog man bogstaveligt talt katten af tønden for at slå det onde ihjel. I dag er der appelsiner og slik i fastelavnstønderne og en kat af pap på ydersiden. Før i tiden sad der oftest en levende kat spærret inde i tønden indtil den, når bunden faldt ud, kunne stikke af – hvis den da ikke blev jaget ud af byen og slået ihjel, som symbol på det onde. Skikken med tøndeslagning med levende katte fandtes helt frem til slutningen af 1800-tallet.

På det tidspunkt kunne man trods alt godt se, at det ikke var sjovt for levende katte at opleve tøndeslagning fra indersiden af tønden, og man
puttede en død kat eller fugl i tønden i stedet.

Udklædning

Grunden til, at vi klæder os ud til fastelavn, hænger sammen en gammel skik, hvor gårdkarlene klædte sig ud og red rundt til de andre gårde, hvor de blev beværtet. Dette har siden hen udviklet sig til, at børn går udklædte fra dør til dør med raslebøsser.

Fastelavnsrisene

Fastelavnsrisene har været kendt i Danmark siden 1700-årene, og den alvorlige side af sagen er, at særligt fromme folk endnu efter reformationen kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag. Formålet var – rent fysisk – at minde børnene om Jesu lidelser. I løbet af 1800-årene begyndte man at kunne købe pyntede fastelavnsris, for eksempel med papirsblomster, katte og storke.

Maden

Maden, vi spiser, har også ændret sig en del. I dag spiser vi fastelavnsboller bagt af wienerbrødsdej, fyldt med creme eller syltetøj og pyntet med glasur. I gamle dage måtte de bide til bolle i almindelige hvedeboller. Fastelavnskringler blev lavet af mel, vand, salt og kommen, og fordi dejen blev kogt før bagningen, kunne kringlerne holde i op til et år.

I den katolske tid markerede fastelavn begyndelsen på den 40 dage lange faste. Og før reformationen i 1536 var der strenge regler for, hvad man måtte sætte til livs under fasten. Ofte lød menuen på groft brød, fisk og grød, mens kød og fint brød var bandlyst. Derfor gik det løs med masser af dejlig mad i dagene op til fasten, hvilket kan høres på navnene flæskesøndag og fede tirsdag. Askeonsdag var det slut. Fasten
satte ind.

Fastelavn ser unægtelig noget anderledes ud nu om stunder, hvor bagerbutikker allerede i januar begynder at bugne af flødeskumsfyldte fastelavnsboller og legetøjsbutikkerne giver deres bud på det rigtige kostume til de små poder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *