Romantisk guide: Husker I at lege kærester, selvom I er forældre?

En hverdag med småfolk kan kræve sit. Tiden kan være knap, pligterne mange og mangel på overskud og selvforkælelse er noget, der hører med, når der står børn på programmet. Derfor er det også vigtigt, at man husker at pleje sit forhold og minder sig selv om, hvorfor det var man valgte at få børn med sin bedre halvdel.
Kvalitetstid er noget af det vigtigste, hvis altså ikke man ønsker, at der skal gå børnegylp, børnehavemøder og lægebesøg i den. For mange kan det være en alt for uoverskuelig mundfuld at finde tid til, for hvad så med børnene og pasning? Et godt råd hertil er, at man vælger en dag i hver måned, hvor man beslutter sig for at lave noget sammen, uden børn, og i god tid får planlagt børnepasning og takker nej til andre aftaler den pågældende dag eller aften. På den måde er der rig mulighed for at gå og glæde sig dagene op til jeres ”date”.

Det kan du lave med din bedre halvdel

Romantisk middag
Dinner-date er noget af det mest romantiske, og er man ikke stadig forelsket i sin mand eller kone, så er der garanti for, at man på sådan en aften bliver det. Amoriner i luften, god mad, måske vin og bare jer to. Gør noget ekstra ud af det og tag fint tøj på, en pæn makeup, og til mændene – køb en lille buket blomster til hende. Lad som om det er jeres første date og mærk det boble indeni.

Skal jeres date bestå af lækre bøffer og udsøgt vin, kan A Hereford Beefstouw være et oplagt valg at tage hen. Et lækkert steakhouse i Herning med en fantastisk stemning, der uden tvivl vil danne rammerne for en romantisk aften.

Skovtur i det grønne
Er vejret til det, er det oplagt at tage på skovtur i det grønne. Pak en madkurv, lav noget skøn frokost, tag et tæppe under armen og så bare afsted. Det kan være i en skov, i en park eller har I en have, er denne også oplagt. Det handler i bund og grund om, at I er tilstede sammen, kun jer to, og får talt sammen, som I normalt ikke ville have tid til i hverdagen.

Hjemmespa og selvforkælelse
Hvem har sagt, at det absolut skal være ude af huset, før man kan blive forkælet og nusset om? Spar i stedet pengene på de dyre wellness behandlinger og lav en hyggelig og luksuriøs spastemning derhjemme. Tænd for levende lys, duft lys, sæt noget roligt musik på, åbn en flaske bobler og find kropsolien frem. Så er det ellers bare om at nyde hinandens selskab, mærke roen omkring jer, røre ved hinanden og give en dejlig omgang massage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.