Det kræver nogle gange en stor indsats at få hverdagen til at gå op i en højere enhed. Familielivet er skønt, men det kan også være travlt og forvirrende. Nogle dage er der venner på besøg, og så skal der ekstra mad på bordet. Andre dage suser børnene ind, smider tasken og er ude af døren 5 minutter senere. Måske har du også selv et travlt arbejde, som skal passes, og derfor kan det føles som en udfordring at få alle ender til at gå op. Med nogle få, bevidste justeringer, kan du bedre imødekomme familiens behov og undgå travlhedens tyranni.
Økonomi
Overvej, om der er penge at spare, som kan bruges på andre og mere spændende aktiviteter. Hvis du betaler en høj varmeregning, er det sandsynligt, at en energiforbedring med efterisolering kan give store besparelser og derved mere luft i budgettet. Andre økonomiske faktorer, der kan give et større råderum, er eksempelvis at overveje, hvor ofte I tager bilen frem for cyklen eller bussen. Benzin er dyrt på klimakontoen såvel som bankkontoen.
Praktik
Det kan være en fordel at have nogenlunde styr på hinandens planer i en familie. Hæng en kalender op på køleskabet eller køb en tavle, hvor I kan skrive de ugentlige aktiviteter på. På den måde vil I have et større overblik over, hvem der er hjemme hvornår. I kan med fordel udarbejde en madplan i løbet af weekenden og handle ind til en hel uge ad gangen. På den måde spares både tid og penge.
Familietid
At have tid sammen som familie er guld værd. Når I taler sammen og deler stort og småt, bliver I knyttet tættere. I kan eksempelvis aftale, at I spiser et godt måltid sammen hver søndag aften. I kan også beslutte at have en ugentlig dag, hvor I laver en aktivitet sammen i familien. Dyrk nærheden og familielivet.