Vi bruger hele tiden synet til at bevæge os rundt i verden. Det er den mest vitale sans for os, og vores verden vil være helt anderledes uden synssansen. Dit barn bruger også synet hele tiden i forbindelse med leg. Et sløret syn kan derfor gå udover dit barns leg og interaktion med andre børn. Tit forbindes forringet syn som et tegn på alderdom, men børn kan lige så vel have brug for briller. Dog kan det være svært at finde ud af, om dit barn er et af de børn, der har brug for et par briller. Ofte synes barnet selv, at det ser fint. Her får du derfor nogle gode råd til at finde ud af, om dit barn har brug for briller.
Tegn på at dit barn har brug for briller
Tegnene på at dit barn har brug for briller, er oftest ikke direkte tilknyttet til synssansen. Klager dit barn for eksempel over hovedpine, kan det meget vel være et tegn på, at dit barn har brug for briller. Herunder har du nogle flere indikationer på, at dit barn kan have brug for briller:
-
Dit barn har svært ved at gribe bolde
-
Dit barn har problemer med bevægelse og balance
-
Dit barn gnider sig i øjnene
-
Når du læser en bog med dit barn, bevæger det hovedet helt ned i bogen.
Hvor kan jeg købe briller til børn?
De fleste forhandlere af briller til voksne, har også modeller til børn. Når du skal vælge et brillepar til dit barn, er det først og fremmest vigtigt, at de er robuste og kan holde til at barnet bruger det under leg. Derudover skal du også være indforstået med, at skifte brillerne ud af og til. Dit barns hoved vokser hurtigt, og dit barn vil af og til have brug for nye briller, der passer til hovedstørrelsen.