Guide: Her kan du få bodyer i uld billigst

Uldbodyer behøver ikke være dyre. Vi har tjekket priserne på nettet, og har fundet frem til hvilke webshops, der sælger bodyer i uld  billigst

body i uld fra care

Stribet body i uld fra CareFoto: Trendyshop.dk

 

Uldbodyer er gode året rundt, da de som et termometer regulerer babys temperatur. Hvis baby fryser, holder de bedre på varmen end bomuldsbodyer. Hvis baby sveder vil ulden transportere eventuel fugt væk fra huden, hvor bomuldsbodyer vil blive fugtige og klæbe til huden.

Det er bare det, at bodyer i uld ofte er meget dyrere end bodystockings i bomuld. Når jeg har stødt på uldbodyer koster de ofte 150-200 kr., hvor bodyer i bomuld koster ned til 40 kr. Det kan hurtigt blive dyrt, når børn ofte bruger en body om dagen og hurtigt vokser ud af deres tøj.

Læs også vores guide til, hvilke mærker der laver tøj i uld til børn, og hvor du kan købe disse mærker

For at finde ud af, hvor du kan få de billigste bodystockings i uld på nettet, har jeg lavet et pristjek på bodyer i uld på Pricerunner.dk. Jeg har kigget efter webshops, som har et udvalg af bodyer, som er ensfarvede, stribede eller i en anden klassisk stil, og som er langærmede.

Jeg har ikke taget webshops med, der har et her og nu slagtilbud på én eller få bodyer. Det har jeg ikke, da jeg synes, I læsere skal have en chance for at kunne købe billige uldbodyer i dag, i morgen og måske også om et år det sted, hvor de er billigst.

Priserne er inklusiv fragt og med den billigste leveringsform som oftes er GSL Pakkeshop eller til en butik.

Babysam.dk er billigst

Det billigste sted er webshoppen Babysam.dk. Her kan du få uldbodyer fra BeKids for 124 kr. Der er gratis fragt, hvis du køber for over 600 kr.

På andenpladsen kommer Coop.dk. Her kan du få uldbodyer fra Änglamark til 139 kr. Her er fragten gratis, hvis du køber for over 400 kr.

På tredjepladsen er Trendyshop.dk. Her kan du få bodyer i uld fra Joha til 159 kr.

På fjerdepladsen kommer Okologisk-supermarked.dk. Her kan du få uldbodyer fra Care til 169 kr. Der er fri fragt for over 699 kr.

Du kan altså finde uldbodyer helt ned til 124 kr. hos Babysam.dk – og endnu billigere, hvis du køber for over 600 kr.

Er du stødt på webshops som har et bredt udvalg af ensfarvede langærmede bodyes, og som er er billigere end dem hos Babysam.dk så del det med læserne ved at skrive det i kommentarfeltet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.