Hvide hjemmesko i uld og lammeskind fra Lanowool

Derfor skal du give baby og børn uld på

Uld holder varmen inde og fugten ude, og derfor anbefales det at give baby og mindre børn uld på i ikke bare de kolde måneder men hele året

Hvide hjemmesko i uld og lammeskind fra Lanowool

Hvide hjemmesko i uld og lammeskind. Kan fås hos Lanowool.dk.

Risikoen for at få luftvejslidelser som hoste, snue, ørebetændelse og bronkitis nedsættes, når man bruger uld i forhold til bomuld, fordi uld er som en naturlig termostat hele året.

Sundhedsplejerske Anne Marie Lundhus fortæller om brugen af uld til babyer og børn.

– Jeg synes, at det er en god ide at bruge uld til babyer, fordi kropstemperaturen holdes konstant. Særlig glæde af denne evne opnås i omskifteligt vejr, såsom forår og efterår, hvor vi alle har svært ved at finde passende påklædning til vejret. Derudover er uldundertøj også godt til meget tynde babyer, som skal holde på varmen, siger Anne Marie Lundhus til Familietid.dk.

Læs også vores guide til lækre og søde hjemmesko i uld

Børn og unge-læge Vibeke Manniche taler også for uldent undertøj til børn.

– Små børn er særligt sårbare over for kulde, træk og sygdom, og børnehavebørn reagerer ikke selv, hvis de bliver svedige eller våde. De kan gå i timevis med klamt og vådt tøj mod huden. At give sine børn uldent undertøj på er derfor mit bedste råd i vinterhalvåret.

Indtil skolealderen brugte Vibeke Manniches egne børn kun undertrøjer af uld.

– Effekten er mig bekendt ikke dokumenteret, men manglen på videnskabelige undersøgelser ændrer ikke på generationers erfaringer. Jeg er sikker på, at uld inderst inde både medvirker til at mindske ubehag, afkøling og antallet af sygedage, siger hun til Politiken.dk.

Uld året rundt

Når det kommer til det inderste lag kan det gamle råd om at bruge uld i måneder med ’R’ være en god tommelfingerregel, men for babyer og børn der sveder meget, kan uld om sommeren faktisk være en bedre løsning, da bomuldsundertøj bliver fugtigt og klæber til huden. Ulden vil i forhold til bomuld transportere eventuel fugt væk fra huden.

Den store undtagelse er børn med børneeksem. De kan ikke have det, da uld klør og irriterer huden. Til dem kan man dog vælge en uldbodystocking med bomuld inderst mod huden, forklarer AnneMarie Lundhus.

10 ting i uld du må eje, når det bliver koldt

  • Elefanthue
  • Undertøj
  • Bodystockings
  • Heldragt
  • Sutsko
  • Flyverdragt
  • Hue
  • Vanter
  • Striksokker
  • Natdragt