De bedste højstole til børn

Højstole til børn kan fås i mange prislejer. Men de dyreste højstole til børn, er ikke altid de bedste, viser Tænk-test. Se her, de bedste højstole til børn

Tripp trapp højstol

Tripp Trapp højstol i sort. Foto: Stokke.dk.

 

En af de ting alle nybagte forældre før eller siden skal anskaffe sig er en højstol. Så kan baby sidde med ved bordet,  spise og følge med i familiens samtaler.

Forbrugerbladet Tænk har testet 12 modeller af høje barnestole. Konklusionen er, at der er få højstole på markedet, og at få af de testede stole er særligt gode. Mange af højstolene dumper på centrale områder som komfort, ergonomi, holdbarhed og sikkerhed.

Desuden er der stor udsving på priserne, og dyrt behøver ikke nødvendigvis at betyde godt . For eksempel kan man få testens tredjebedste stol –Ikea Antilop- til kun 99 kr.

Tripp Trapp er bedst

Stokkes klassiske Tripp Trapp-stol er testens bedste, men også den næstdyreste model til 1.700 kr. Den fik karakteren “god” i testen, da den er sikker og holdbar med mange justeringsmuligheder af både sæde og benstøtte, som sikrer at barnet sidder godt på stolen. Sikkerheden er dog kun i top, når babysættes rygstøtte er monteret på stolen, da rygstøtten ellers er for lav og baby kan falde ud. Barnestolen fra Tripp Trapp kan du få hos for eksempel babysam.dk og stokke.dk.

På anden pladsen kommer Brios Sit til 1.430 kr. Den får også karakteren “god” og scorer bedre end Tripp Trapp-stolen i samling og justering. Den scorer dog “under middel”, når det kommer til sikkerhed. Brios Sit er set på bilka.dk.

Tredjepladsen går til Ikeas Antilop til 99 kr.  Stolen fik den overordnede karakter “god” og bestod både sikkerhed og holdbarhed, men fik til gengæld karakteren “under middel” i komfort og ergonomi, da der blandt andet ikke er nogen fodstøtte. Ikeas Antilop kan fås på ikea.dk.

Comments 1

  1. Pingback: Sådan får du Tripp Trapp-højstolen billigt - Prins & Prinsesse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.