At rejse med baby

Nu skulle vi rigtig på ferie og have sol og varme efter seks måneder med lange vandringer med barnevognen i frostgrader og trivilelle dage derhjemme. Vi valgte en tilsyneladende familievenlig og urisikable all inclusive charterløsning på Fureteventura.

Vi kan da sagtens rejse med Emil, tænkte jeg. Så længe han får sine vante lure i barnevognen, sin kendte Hipp-grød og har sine forældres velkendte ansigter foran sig. Men jeg skulle blive klogere.

Underlæben hang lidt for ofte lidt for meget, og grædeture var der flere af end normalt. Og jeg følte nogle gange, jeg var en rigtig ond mor.  Hvor H  Hvordan kunne det gå til? Jeg havde jo forberedt mig på alt.

Balladen begyndte på flyveturen. Alt var så spændende at Emil umulig kunne sove, men i stedet var i gang med at charmere et par bedstemor-typer på nabosæderne. De gjorde så igen deres til at holde Emil vågen – og vupti – lurytmen var smadret. Og som vinterbarn gik der nogle dage inden at Emil havde vænnet sig til at sove lur i varmen.

Om natten sov han dog godt i hotellets rejseseng, men allerede den første morgen så vi, at han havde fået røde knopper i ansigtet. Da vi havde myggenet over sengen, viste det sig at være små sengelus, der havde fået hans procelænsfine ansigt til at ligne en rødspætte.

Med en plettet baby tog vi efter første nat ned til poolområdet. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og selv om klapvognskaletchen afskrærmede for solen, og vi også havde givet ham solhat på, kneb han konstant øjnene sammen. Efter et par dage fik han en slags øjenbetændelse i det ene øje, der ikke blev bedre, før vi landede i København igen.

Ved poolområdet viste det sig, at babypoolens vand var langt under de 37 grader, han er vant til – ja, faktisk uopvarmet. Så underlæben bævrede, da tærerne ramte vandoverfladen. Og da vi havde fået et par Kodak-moments, kom han ikke i badedragten mere på den tur.

Det kan alt sammen lyde som helt harmløse, men for mig var det alligevel stort. Det var jo for vores egen og ikke Emils skyld, at vi rejste. Og derfor ville min samvittighed have, at han skulle have næsten bedre end derhjemme.

Det er vigtigt for os at kunne komme på ferie fremover. Så til næste rejse, har vi blot fundet ud af, at man ikke kan planlægge sig ud af alt. Og at jeg skal lære at leve og slappe af med de små udfordringer, man nu engang løber ind i, når ens rejsemakker er en lille fyr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.