Opfylder jeg betingelserne for at få barselsdagpenge?

Når man har en nyfødt, er det fantastisk at kunne slappe af og nyde tiden sammen med sin baby. Man kan hurtigt få stress, hvis man ikke er økonomisk sikker, samtidig med at man måske skal lære at være mor for første gang og lige har været igennem en hård fødsel. Det er derfor vigtigt at vide, hvornår man opfylder de forskellige betingelser for at få barselsdagpenge. Her kan du se, hvad det kræver for at opfylde betingelserne som lønmodtager, studerende, nyuddannet og ledig.

Betingelser for lønmodtagere

Som lønmodtager, skal man have være ansat i job den dag eller dagen før ens orlov starter. Derudover skal man også have haft mindst 160 timer i sit arbejde de seneste fire måneder før orloven, og man skal have haft mindst 40 timer om måneden i tre af de fire måneders arbejde. Det er de arbejdsmæssige krav, som bliver stillet, og så skal man naturligvis også bruge sin tid fysisk med sit barn dagligt under orloven, hvilket gælder alle grupper.

Betingelser for studerende

Du kan få barselsdagpenge som studerende, alt afhængig af hvilken situation du står i. Har du fast job ved siden af studiet, betragtes du som lønmodtager og kan få barselsdagpenge ud fra de betingelser. Du kan også få barselsdagpenge, hvis du er i en lønnet praktik, eller hvis du holder orlov fra din uddannelse og melder dig ind som ledig i en a-kasse.

Betingelser for nyuddannede

Du kan få barselsdagpenge, hvis du enten har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på minimum 18 måneder inden for den sidste måned op til din fødsel, eller hvis du har afsluttet en uddannelse efter din fødsel inden for 46 uger, samtidig med at du er meldt ledig i din a-kasse.

Betingelser for ledige

Hvis du er på kontanthjælp, kan du ikke modtage barselsdagpenge, men det kan du på dagpenge. Her gælder det blot, at du er meldt ledig i din a-kasse og tilbringer fysisk tid med barnet dagligt.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *