Øg dit barns udvikling med det rigtige legetøj

Legetøj i plastik, legetøj i træ, legetøj i metal, legetøj i skum – der er næsten ingen grænser, når det kommer til legetøj. Det findes i alle materialer, former og størrelser. Der findes så mange forskellige slags legetøj i butikkerne i dag, og det kan være svært at finde ud af, hvilket legetøj der er bedst, når det gælder om at udvikle og stimulere dit barn bedst muligt. Du får her nogle forslag til legetøj, der kan udvikle og stimulere dit barn både fysisk og psykisk.

Når man skal vælge legetøj, er det selvfølgelig vigtigt at tænke på, at børn i forskellige aldersgrupper er forskellige, og det er derfor også forskelligt, hvad der interesserer og stimulerer dem. Der er altså ikke noget legetøj, der er mere rigtigt end andet, og derfor er dette altså også kun vejledende forslag til godt legetøj til dit barn.

Tumlemøbler

Kravl, rul, hop, balancér. Når børnene bevæger kroppen, øger det deres kropsforståelse, og deres motoriske færdigheder bliver forbedret. Med produkter fra Bobles hjælper du dit barn godt på vej. Tumlemøblerne fra Bobles er udviklet til lige netop at udvikle dit barn – både fysisk og psykisk. Udover at udvikle dit barns motorik og kropsforståelse med bevægelse giver du også dit barn en større tro på sig selv og en bedre evne til at være social. Udover altså at være et godt legetøj er Bobles også moderigtig – altså dejligt legetøj for både børn og forældre.

Brætspil

Mange oplever måske, at den digitale verden har overtaget, når det kommer til spil og leg. Dog er der mange fordele ved lige netop brætspil i forhold til udviklingen af dit barns hjerne. Det er en god ide at lære børn at spille brætspil i en tidlig alder. Børnene lærer, at de skal vente på hinanden. De lærer, at man kan vinde, og man kan tabe. Med terninger lærer de at tælle. Derudover udvikler brætspil barnets evne til at tænke strategisk. Brætspil er altså en god aktivitet for børn, når det gælder om at udvikle og stimulere. Der er mange forskellige slags brætspil for børn, find her inspiration til børnebrætspil du kan spille med dit barn.

Malebøger og perleplader

Når du vil styrke dit barns finmotorik, er der meget forskelligt legetøj at tage fat i. Malebøger og perleplader er kun eksempler på legetøj, der styrker barnets finmotorik. Malebøger og perleplader findes til stort set alle aldre. Man kan vælge malebøger med store motiver, der er nemme at farvelægge. Derved kan barnet starte med at styrke finmotorikken i en tidligere alder. Samtidig kan man købe jumboperler og -perleplader, hvis det er for tidligt eller udfordrende for barnet med små perler. Udover at styrke finmotorikken hjælper det dit barn til en nemmere skolestart, hvis barnet allerede inden skolestart har stiftet bekendtskab med farveblyanter, lineal, hviskelæder og saks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *