Lider du af stress?

Det kan vise sig som indre uro, søvnproblemer, hjertebanken, koncentrationsvanskeligheder.

Måske er du så stresset at du allerede blevet sygemeldt fra dit arbejde? Stress er en fysisk reaktion, hvor kroppen enten siger helt fra over for presset ved at lukke ned for din koncentrationsevne, hukommelse og energi, eller hvor det kan være umuligt at skrue op og ned for energiniveauet på samme måde, som du plejer. Derfor oplever man søvnproblemer, irritation, overdreven perfektionisme og arbejdsnarkomani samtidig med at nærvær, ro og fokuseret opmærksomhed kan være svært. Man er kort ude af balance. Forrykket i en grad som kan opleves som forrykt. Det er meget sigende for vores tid at stress er så omsiggribende: usundt for ethvert samfund er det når mennesker oplever deres liv som ”spurt på stedet”. Nogle gange er vi nødt til at træde 2 skridt tilbage for at gå et trin frem. For det fører ikke gode steder hen, hverken privat eller samfundsmæssigt, at sætte mennesker ud på en løbebane i højt tempo uden at de kan overskue hvor lang banen er eller hvor den fører hen. Paradoksalt er det derfor at konkurrence som mantra i samfundet lider af orienteringsløshed: som en høne med afhugget hoved der løber bevidstløst rundt indtil den falder om.

Individualiserede er vi. I en grad der ophæver al modstand og vision om at samfundet og et liv uden stress, forekommer som en futil og meningsløse beskæftigelse. Vi er blevet vores egen ulykkessmed hvor Fanden tager de sidste. Sådan tænker vi. Det er netop sygen som fører til at stress: vi stopper ikke op, netop fordi vi ikke oplever eller kan få øje på alternativer. Alternativer virker i dag som livsvalg som forekommer de fleste i tanken som uoverkommelige: så hellere rette ind, tilpasse sig i hamsterhjulet. Prisen er for mange ret så kortsigtet: ros og penge, higen efter ydre anerkendelse som opfeder selvtilliden for en stund på bekostning af selvværd, mening og oplevet liv i den positive forstand. En omstilling lader sig kun gøre i samlet flok, som ligger fjernt fra tidens trend: vi er overladt til os hver i sig og for de flestes vedkommende til arbejdsgivers forgodtbefindende: mange står jo på spring for at kunne overtage jobbet, som fodrer frygten for fyring – som i sig selv er en konstant stress faktor. Hvordan er det kommet så vidt? Mennesker er jo ikke Robinsonader; som gamle Marx sagde: så er det ikke mennesket som skaber deres samfundsmæssige væren, men omvendt deres samfundsmæssige væren som skaber menneskers bevidsthed. En meget eksakt erkendelse og konstatering af at hvis en tidstrend som vores prædiker individualisme hvor enhver hytter sit eget og kun skele til naboen, så forekommer det for den enkelte uendelig vanskeligt at skulle finde en fælles løsning på problemer, især omkring, som flere og flere deler?

I disse tilfælde kan det hjælpe betragteligt til at komme på ret køl at have samtaler med en psykolog, psykoterapeut eller stress coach, da disse fagfolk har redskaber, ganske vist på et individuelt niveau, men dog redskaber som kan hjælpe den enkelte, som jo alle omstændigheder og til alle tider er sig selv nærmest når stressen melder sit indtog i deres liv.

Læs mere her: https://levlykkeligt.dk/stress

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *