Legehuse og hytter: underholdning til de næste mange år

Hvis I har hus og have, kommer spørgsmålet fra jeres børn helt sikkert en dag: ”Hvornår må vi få et legehus?” Hvis I har haven til det, er det en fantastisk investering. Ikke kun vil I give jeres børn en masse gode minder med skøn leg, men det kan faktisk også gøres rigtig hyggeligt med lidt snilde, den rette placering og en god farve til malingen. Legehuse er skønne til børn uanset køn og en ting, de kan få glæde af i mange år, hvis du køber det tidligt nok. Ud over at kunne give masser af skønne legetimer til barnet, kan det også indgå som et led i opvæksten. Med ”sit eget hus” lærer barnet selvstændighed og ansvar. Barnet får nemlig mulighed for sit eget lille privatliv og kan få (dele af) ansvaret for at holde huset pænt ved at rydde op og feje.

Det traditionelle legehus til de yngste

Det traditionelle legehus kan bruges praktisk talt, så snart barnet har lært at gå. Det kan fås i en række forskellige størrelser. Afhængigt af, hvilken model, du vælger, kan du selv bestemme farven, da det bare handler om, hvilken farve maling, du vælger at købe. Husk, at det skal være maling til formålet (typisk udendørs træmaling), hvis du vil have det bedste og mest holdbare resultat. Hvis I har et større krat eller et hjørne i haven, der er tæt bevokset, kan det være et ideelt sted til placeringen af legehuset. Det bliver mere huleagtigt, som kan være fantastisk til at sætte gang i den sunde fantasi hos barnet. Dog kan det være en god ide at være opmærksom på, at det ikke er op af et krat med mange torne. Hvis der f.eks. er tale om et brombærkrat, kommer der muligvis mere ballade end sjov ud af det. For det første bliver I nødt til at være ekstra opmærksomme på at få klippet krattet til. For det andet risikerer I, at hjemmets plasterbeholdning bliver udfordret med de mange rifter og skrammer, som det næsten er uundgåeligt, at barnet vil få.

En hytte til de store

Hvis du er forudseende, vælger du en hytte som legehus, som senere kan bruges som anneks til når børnene har kammerater sovende, eller hvis I selv har overnattende gæster. En hytte til haven kan på den måde komme til at glæde barnet og resten af familien i mange flere år, end hvis I vælger et traditionelt legehus. Et traditionelt legehus kan givetvis også laves om med tiden. Der er blot den udfordring, at de typisk er lavet i børnestørrelse, så der vil ikke kunne være plads til mange overnattende i hverken højde eller brede.

Der findes flere forskellige modeller til træhytter, og udvalget er også klart større end det er for legehuse. Forskellene er også større for træhytterne både i størrelse og form. Du kan få sekskantede hytter, hytter med større vinduespartier, aflange hytter og hytter med egen lille veranda. Der er altså nogen til hver en smag og hvert et formål. Hvis I anskaffer jer en hytte, mens børnene er helt små, med formålet om at bruge det som lejehus, er der altså mange muligheder. I kan f.eks. vælge at få et større, aflangt hus, som I deler op via en robust skillevæg. Så kan den ene del bruges som værktøjsskur og den anden del som legehus. Hvis I vil gøre det ekstra børnevenligt, kan I gøre loftet lavere ved enten at hænge tæpper op, så de hænger ned og gør det huleagtigt, eller ved at bygge et ekstra loft på. Når børnene bliver ældre, kan I rive skillevæggen ned igen og bruge hele hytten som gæstehytte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *