Hvornår man bør sende børn til psykolog?

Som forældre er barnets sundhed alfa og omega for at man selv er i stand til, at trives i hverdagen. Hvad end der er tale om det fysiske eller psykiske helbred, så vil det altid påvirke dig som forældre, hvis dit barn har det skidt. Dog er det en del nemmere at vurdere hvornår dit barn har det fysisk dårligt, frem for psykisk. Al fysisk ubehag vil fremgå tydeligt, enten via selve skaden, på barnets kropssprog eller via tale. Altså kan de fysiske skader nemt og hurtigt lokaliseres og behandles, idet barnet er i stand til at yde en stor hjælp i hvor og hvornår det gør ondt. Dog kan det være en hel del sværere, at kortlægge hvornår barnet oplever psykisk ubehag, specielt hvis barnet har svært ved at udtrykke sig. Der er dog visse ting du har mulighed for at være opmærksom på, og derved blive i stand til at handle ud fra, hvis du går med fornemmelsen om at dit barn døjer med noget der udadtil forekommer mindre synligt. Når først disse følgende tegn viser sig, vil du vide præcis hvornår du bør sende dit barn til psykolog.

Hvad bør man være opmærksom på?

Psykisk besvær hos et barn, kan være ualmindeligt svært at se både for forældre, pædagoger samt andre individer, der til dagligt indgår i en fælles sammenhæng med barnet. Nogle psykiske problemer vil slet ikke være at ane, hvis barnet derudover trives i institutionen, i hjemmet og andre sociale sammenhæng, hvilket kan gøre det til en svær opgave at skulle udpege hvornår psykologhjælp er en nødvendighed. Dog er det vigtigt at bide mærke i, når barnet reagerer udenfor de normale baner, og skulle det ske, at dit barn pludseligt agerer anderledes, så vær opmærksom på hvilken situation der kan have udløst netop denne reaktion. Selvfølgelig vil det være muligt at dit barn blot befinder sig i en periode, hvor adfærden er en anelse ændret helt uden du bør bekymre dig om andet end at fortsætte med den gode opdragelse. Sådanne ting kunne eksempelvis være at lyve, stamme, have raserianfald, frygt, angst, søvnproblemer, tale med sig selv samt oppositionel adfærd. Denne type adfærd er noget de fleste børn gennemgår i livet, og det behøver nødvendigvis ikke at få dine alarmklokker til at ringe. Dog bør du eksempelvis være opmærksom, hvis en eller flere af nævnte adfærdsmønstre forstærkes med anden atypisk opførsel. Eksempelvis kan raserianfald, frygt og angst kulminere med manglende øjenkontakt, svag respons evne (på navn el. anden snak) samt distancering fra sociale sammenhæng såsom leg på legepladsen. Lignende forstærkede træk kunne også være direkte voldelig adfærd, hvor dit barn bliver skadelig overfor sig selv og omgivelserne, hvilket bestemt er noget man bør reagere på. Altså er det bedste at gøre, at vurdere barnets adfærd og den situation der udløste adfærden, hvorefter du hurtigt vil blive i stand til at afgøre hvorvidt reaktionen var fremprovokeret eller ej.

Det er aldrig for tidligt at bede om hjælp

Selvom du måske ikke oplever, at dit barn opfører sig efter de nævnte eksempler ovenover, men stadig føler at det kunne være en god idé at få etableret kontakt til en professionel, så bør du bestemt følge din egen intuition. Selvom man i de fleste tilfælde vil opleve, at der ikke er tale om en psykisk lidelse eller noget andet alvorligt, så kan det være rart både for dig og din partner, at blive bekræftet i at jeres barn er sund og rask. Vær derfor aldrig i tvivl om, hvorvidt det er for “tidligt” at bede om hjælp. For befinder du dig i en situation, hvor psykologhjælp er en overvejelse for at dit barn endnu engang kan trives, så bør du bestemt ikke tøve med at søge om en professionel vurdering af dit barns mentale helbred, så I endnu engang kan genoprette en velfungerende og tryg hverdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *