Guide til konfirmationsfesten: Sådan skaber I en god fest for konfirmanden

Er tiden ved at nærme sig, hvor jeres barn skal konfirmeres, så er I sikkert allerede begyndt at tænke over alt det praktiske. Men hvordan får I skabt den bedste fest for jeres konfirmand? Læs med her og få gode råd til konfirmationsfesten

 

Tiden op til jeres barns konfirmation er fyldt med en masse overvejelser og forskellige beslutninger, som I og konfirmanden skal blive enige om, så I kan holde den perfekte konfirmationsfest. Det kan dog hurtigt blive uoverskueligt og svært at få styr på alt det praktiske til festen. Derfor har vi lavet denne artikel, der kan inspirere jer og give jer gode råd til, hvordan I kan få planlagt den bedste konfirmationsfest, som jeres barn kan forestille sig.

 

Vælg den rette lokation

Først og fremmest skal I gøre op med jer selv, om I har energien, tiden og pladsen til at holde festen hjemme, eller om I foretrækker at holde den på en restaurant, i et festlokale eller lignende. Vil I gerne have en fest med fokus på hjemlig hygge og hjemmelavet mad, er det naturligvis bedst, hvis I har plads til at holde festen hjemme. Har I derimod brug for at skubbe nogle af de praktiske gøremål væk fra jer, er det oplagt at vælge en restaurant, hvor I kan få hele pakken med lækker mad og fin borddækning. Vælger I den løsning, er det blot vigtigt, at I sørger for at undersøge mulighederne for at gøre festen mere personlig ved at pynte deres lokaler op, have indflydelse på borddækningen og lignende.

 

Gør noget ekstra ud af festen med et særligt tema

På denne store dag fortjener jeres barn en rigtig god fest, der er planlagt med fokus på hans eller hendes ønsker og behov. Derfor bør I gøre noget særligt ud af festen ved at planlægge festen ud fra konfirmandens interesser. Hvis det giver mening, kan I vælge et bestemt tema såsom fodbold, heste, biler, sport, eller hvad end konfirmanden interesserer sig for. I kan også vælge at holde den helt klassiske stil med den traditionelle konfirmationspynt. Uanset hvad I vælger, kan I hos Dreamshop2u.dk finde et stort udvalg af pynt til konfirmationsfesten. Her kan I købe alt fra indbydelser og takkekort til bordpynt og sangskjulere.

 

Lad konfirmanden bestemme menuen

Måske er I som forældre ikke helt enige i den menu, som konfirmanden foretrækker til festen, men da det er hans eller hendes første store fest, bør I lade konfirmanden bestemme det meste. Jo mere konfirmanden selv har bestemt, jo mere personlig og hyggelig bliver festen. Lad derfor konfirmanden bestemme retterne og hjælp til med at gøre dem endnu bedre. Som forældre kan I også overraske konfirmanden med en helt særlig og personlig kage eller anden dessert, der passer til det valgte tema. Jeres barn vil helt sikkert blive glad for at få en af sine foretrukne desserter pyntet med noget af det, han eller hun interesserer sig allermest for.

 

Find på nogle sjove aktiviteter

Dagen bliver helt sikkert proppet med et væld af taler og sange, men for at få gæsterne op af stolene og skabe en hyggelig og sjov stemning, er det en god idé at finde på nogle lege og aktiviteter i løbet af dagen. Bor I i nærheden af et større grønt område, og vejret tillader det, er det en god idé at bryde dagen lidt op med nogle udendørs aktiviteter og lege. Det vil de yngre gæster helt sikkert også sætte pris på, mens de ældre vil synes, at det er hyggeligt at kigge på. Skal det derimod være nogle indendørs aktiviteter, er det altid sjovt med en lille quiz om konfirmanden – eksempelvis ”Tip en 13”.

 

Brug disse tips i planlægningen af konfirmationsfesten og nyd en fest, som både forældre og konfirmanden vil kunne lide og få en masse gode minder med fra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *