Anderledes og originale fastelavnskostumer til børn

Undgå at dit barn ligner alle de andre børn til fastelavn ved for eksempel at gå i tøjskabets gemmer og selv gå i gang med nål,tråd og ansigtsmaling eller køb et færdigt men originalt kostume på nettet

fastelavn

Foto: Oopsy Daisy skørt i fra Lirumlarumleg.dk

 

Det er snart fastelavn og der er lagt op til stor fest for børnene – både på selve dagen og i vuggestuer, børnehaver og i skoler.

Børnene drømmer om at være deres helt eller prinsesse for en dag med glimmer i håret. De store legetøjskæder er proppet til bristepunktet med fastelavnsudklædninger der skal opfylde børnenes fantasier, og de amerikanske mediekoncerner har for længst sat sig på festen med forskellige varianter af prinsessekostumer, Batman, Spiderman og McQueen fra Cars.

Heltene slås om at blive drengenes foretrukne figur, og resultatet er ofte, at fastelavnsfesterne mere ligner en hær af prinsesse- og Batmankloner end en egentlig udklædningsfest, hvor fantasien og legen med figurer har fået frit løb.

Sy selv

For at undgå, at den lille prins eller prinsesse kommer til at ligne alle de andre børn til festen, kan alternativet være at gå i tøjskabets gemmer og selv gå i gang med nål,tråd og ansigtsmaling.

Små webbutikker

Hvis man ikke har mod på det, kan man gå på jagt på nettet og finde små netbutikker der tænker udenfor boksen og dermed rækker forældre en
kreativ, hjælpende hånd, så guldklumpen ikke bryder grædende sammen over, at Bastian, Noah og Alexander også er klædt ud som Spiderman og samtidig undgå, at de voksne skal vælge mellem den bedste udklædte mellem børn der har det samme kostume på til fastelavnsfesten.

En webbutik som har et stort udvalg af kostumer er lirumlarumleg.dk som har et varieret udvalg af kostumer, som ikke lige ligner det, som der kan købes i den nærmeste legetøjsbutik.

Det er også værd at se mod udlandet hvor eksempelvis escapade.co.uk der har et stort udvalg af kostumer, hvis den lille pode har mod på at komme som en angry bird, pruttepude, mumie, teletubbie eller Bart Simpson. Kun fantasien sætter grænser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *